Jeg tror på, at følelser skal føles. Det er naturligt at græde, når man er fortvivlet. Og det er nødvendigt at tale om de ting, der gør voldsomt ondt, igen og igen, indtil man lige så stille over tid får dem bearbejdet.
Jeg låner gerne en skulder ud, jeg er god til at give varme knus og jeg er ikke bange for at tale om det, der gør ondt.
Men jeg er samtidig også meget opmærksom på ikke at medvirke til at gøre tingene sværere end højst nødvendigt for de berørte. Og hvis jeg kan bidrage til at de føler sig bare en anelse bedre tilpas eller lidt mindre tynget i måske bare en kort periode, gør jeg mit bedste for at opnå det.
Jeg har lagt mærke til, at når børn sørger, gør de det i ”bidder”. Et mindre barn sørger ikke i døgndrift. Det sørger en tid, så går det ud og leger et par timer, så bliver det fortvivlet i en tid, så går det i gang med at lege igen, osv., osv.
Jeg tror den vekselvirkning mellem at sørge og at gøre noget rart og dermed føle sig bedre tilpas, er vores naturlige måde at håndtere svære følelser på. Jeg tror vi har brug for en pause fra de svære følelser ind imellem. For bare i en kort periode at føle os lidt bedre tilpas, eller i det mindste lidt mindre tyngede.
Derfor er jeg begyndt at spørge dem, der har det svært: ”hvordan har du det lige nu?”.
Og svaret er ofte ”tjaaaa, lige nu har jeg det egentlig nogenlunde”. Og jeg fornemmer ofte en vis portion overraskelse over deres eget svar, nogle gange sågar lidt lettelse.
Mit spørgsmål giver dem mulighed for at mærke efter, hvordan de har det lige nu og her. Og for kun at behøve at forholde sig til lige nu og her. Derefter er det op til dem selv, om de vil tale om de svære følelser, eller om de hellere vil blive lidt i ”at have det nogenlunde”.
Opslag
Det gør mig oprigtigt ondt at læse at du har mistet en af dine nære, og at andre i din nærmeste familie er syge Pernille, jeg kan sagtens se det gode i at spørge til andre menneskers følelsesmæssige tilstand, specielt i sådanne situationer, en anden ting er, at hvis det er en fælles bekendt eller familiemedlem, så åbner det mulighed for at man sammen kan sidde sig ned og mindes de dejlige stunder som man havde med den afdøde, alle de positive ting man oplevede sammen, det giver et dejligt nostalgisk minde om de elskelige der ikke længere er i blandt os.
SvarSletGod dag til dig og dine.