Jeg var sammen med en god veninde i fredags og på et tidspunkt fortalte jeg hende, at jeg glædede mig til snart at skulle i Ulvedalene i Dyrehaven med min mand og mine børn og se de tre musketerer. ”Jeg skal ud og se den på søndag”, svarede min veninde – pudsigt nok var det præcis den dag jeg også skulle derud!
Jeg sendte hende en mail om lørdagen og fortalte hvor vi skulle sidde, men jeg vidste ikke om hun havde set den, for jeg fik ikke noget svar på den.
Til gengæld sendte hun mig en sms ½ time før forestillingen startede med besked om, hvor hun sad, men den opdagede jeg ikke.
Da jeg sammen med min familie var på vej hen mod den opgang, hvor vi skulle op og finde vores række og vores pladser, gik vi alle sammen samtidig og kiggede efter min veninde, men der var så utrolig mange mennesker – 3500 pladser!
Men pludselig grinede min mand, som gik foran mig, og sagde: ”der er hun!” – hun sad på den samme række, som vi skulle sidde på og var en af dem, vi skulle forbi, for at komme hen til vores pladser!
Statistik er det sikkert nærmest umuligt at det kan ske, men jeg elsker, når den slags sker alligevel - verden er dejlig lille nogle gange :-)
Det var for øvrigt en dejlig forestilling, både spændende og sjov, og der er nu noget ganske særligt ved at se udendørs teater, hvor heste og ryttere kommer galloperende ind fra højre i fuld fart, og hvor der pludselig står 3 hjorte oppe på en bakke og kigger med!
Mørke med funklende stjerner.
1 dag siden
Der er mere mellem himmel og jord end vi kan forklare Pernille, det viser dit eksempel med al tydelighed, men som du siger, det er fantastisk når sådanne ting sker alligevel.
SvarSlet