Forenkling af mit liv 2 – farvel til mit flygel

I søndags sagde jeg farvel til mit flygel. 

For 23 år siden arvede jeg min farmors flygel. Det har været en del af mit liv siden og jeg har altid fundet plads til det, selv de år hvor jeg boede alene med min datter i en 2-værelses lejlighed.

Jeg har spillet meget på det i nogle perioder af mit liv, til stor glæde og fornøjelse. Og 2 af mine 4 børn har fået undervisning og spillet på det, indtil de flyttede hjemmefra.

Men i andre perioder har jeg overhovedet ikke rørt flyglet, bortset fra når jeg støvede det af eller fjernede alle de ting, som havde en tendens til at ende oven på det (og der kunne ligge ret meget!).

Og jeg har jævnligt haft dårlig samvittighed og følt at jeg ”burde” da også komme i gang med at spille igen, "når nu vi har det store dejlige flygel stående!"
(NB! ”burde” står i anførelsestegn for i dag tror jeg ikke længere på at nogen, heller ikke mig selv, ”burde” noget som helst som ikke føles godt!).

Flyglet fyldte temmelig meget og jeg har derfor i de senere år flere gange været tæt på at skifte det ud med et lille hvidt opretstående klaver, som både ville syne mindre og optage meget mindre plads. Men som så til gengæld næppe ville have den samme dejlige klang.

Da vi for nylig satte vores hus til salg, beslutte jeg med det samme også at sætte flyglet til salg. Vi har planer om kun at medbringe det som er absolut nødvendigt eller absolut vidunderlig, når vi flytter, og flyglet kommer ikke ind under nogen af de to kategorier.

I søndags blev flyglet så solgt og afhentet, og jeg må indrømme, at det var en lidt svær afsked og at følelserne væltede rundt i mig bagefter. Det var som om jeg ikke bare sagde farvel til ”en kær ven”, men jeg tog også afsked med en bid af min farmor, eftersom det jo havde været hendes flygel og derfor altid har mindet mig om hende.

Følelserne blev nok også forstærket af, at min 23-årige datter samme dag flyttede sine møbler og ting ud i sin nye lejlighed, som hun flytter ind i om et par dage. Og eftersom jeg fik flyglet, da hun var 6 mdr., har det været en del af vores fælles liv altid!

Da flygel og datter var kørt afsted kort efter hinanden, og følelserne væltede rundt inden i mig, var det bedste jeg kunne finde på at give mig til at bage brød! Og det var tilsyneladende en rigtig god ide, for et par timer efter gik det pludselig op for mig, at nu havde jeg det da egentlig rigtig godt igen!

Jeg var ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at det var det rigtige for mig at sælge flyglet og jeg accepterede fuldstændig det efterfølgende følelses-kaos, hvilket nok var grunden til at det ”gik over” igen så hurtigt.

Men jeg indrømmer gerne, at det føltes dejligt, da min datter kom hjem igen om aftenen for at sove hos os!