Forenkling af mit liv 4 – hvad var det første skridt?

Hvornår startede min igangværende forenklingsproces egentlig?

Når jeg tænker over det, har den vist været i gang i det små i flere år. Jeg kaldte den bare noget andet: grundig oprydning. Hvis jeg skal være ærlig, så synes jeg det er temmelig kedeligt at rydde op. Resultatet bagefter gør mig altid glad, men mens det står på kan jeg godt nogle gange blive lidt smågnaven. Især når jeg føler at det er det samme jeg rydder op igen og igen. Så oprydning er ikke et ord der inspirer og motiverer mig. Heller ikke grundig oprydning.

Da min mand og jeg for et par måneder siden besluttede at sætte vores hus til salg dukkede ordet forenkling pludselig op i en af vores samtaler; dette vil være en forenkling af vores liv. Ordet føltes godt, for det beskrev præcis hvad det var jeg ønskede. Og det ord har jeg brugt flittigt siden, både når jeg taler med andre, og når jeg tænker for mig selv.

Ordet forenkling af mit liv inspirer mig og motiverer mig i en grad, så jeg også er i stand til at nyde selve processen, selv når den indebærer masser af grundig oprydning! Og den har så sandelig allerede medført masser af grundig oprydning!

Inden huset kunne sættes til salg på nettet skulle vi have taget billeder af det af en professionel fotograf. Ejendomsmægleren gav os et par gode råd inden: sørg for at rummene er så opryddede som muligt, og fjern al pynt fra de lige flader som fx vindueskarme, skriveborde, små pynteborde, osv.

Så min mand og jeg brugte to dage på at rydde grundigt op i alle rum, smide ud og pakke ”alt det overflødige” (hvis man ellers kan kalde pyntegenstande, biblioteksbøger og køkkengenstande som salt, olie, grydeskeer, frugtkurv, osv. for overflødigt!)) ned i kasser og tasker. Køkkenvæggen med de grimme pletter, som ikke kunne vaskes væk, fik en gang maling; det samme gjorde den mørke skjold i hjørnet på stueloftet.

Fotografen var superdygtig. Og man kan jo ikke se på billederne, at det største af værelserne var fyldt til randen med møbler, kasser og tasker, som vi flyttede rundt i huset alt efter hvor fotografen skulle til! Da jeg efterfølgende så billederne, var min første tanke ”der vil jeg gerne bo!”. Især billederne af vores køkken var imponerende.
(Hvis du er nysgerrig kan du se dem her - billederne finder du ude til højre).

Mange af tingene kom selvfølgelig tilbage på deres plads, da fotografen var gået. Men 2 dage efter blev der hentet storskrald i vores område, så de 2 dage brugte vi på at rydde yderligere op i hus og have og sætte ting ud til storskrald. Det var helt vildt så meget vi skilte os af med. Vi fyldte hele strækningen uden for vores hus op fra den ene nabo hen til den næste og et stykke ind i vores indkørsel. Min mand sagde flere gange bekymret: ”jeg tror ikke de tager så meget med”. Jeg svarede hver gang ”selvfølgelig tager de det hele med” og brugte for en sikkerheds skyld et par minutter på at forestille mig det!

Tidligt næste morgen kørte ikke bare en, men hele to skraldebiler op foran vores hus og jeg kunne høre hvordan de 4 skraldemænd talte sammen stille og roligt uden antydning af frustration eller utilfredshed med mængden af affald, mens de læssede vores ting op i skraldebilerne. Senere på dagen kom endnu en bil og hentede det imprægnerede træ og en fjerde bil hentede metalgenstandene. Da dagen var omme, var ALT væk.

Alt starter som en mental proces, så min forenklingsproces startede mentalt den dag, vi besluttede at sætte huset til salg. Men min fysiske forenklingsproces blev helt klart sparket i gang i de 4 dage.

Jeg er spændt på, hvor længe den vil være i gang. Og jeg er endnu mere spændt på, hvor den vil føre mig hen og hvad den vil gøre mig i stand til at tiltrække efterfølgende - jeg ved allerede at det bliver noget skønt og dejligt og tilfredsstillende :-)