mandag den 4. juli 2011

Sådan skaber du lettest varige forandringer (med Kaizen-metoden)


De seneste 30 dage har jeg afprøvet en ”ny” metode til at skabe varige ændringer, sammen med andre ihærdige loven om tiltrækning-udøvere på Good Vibe University.

Det har været yderst interessant!! Og overraskende lærerigt!!!

Den metode, jeg har afprøvet hedder Kaizen-metoden. Det er en japansk teknik til at opnå store og holdbare resultater gennem små skridt.

Og med små skridt mener jeg virkelig små skridt; så små, at det kan virke ganske ligegyldigt og latterligt. Men det er faktisk de bittesmå skridt, der er det geniale ved denne metode!

Uanset om vi ønsker at tabe 10 kilo, leve sundere, praktisere loven om tiltrækning dagligt eller noget helt andet, har de fleste af os en tilbøjelighed til at være meget drastiske, når vi vil skabe forandringer i vores liv.

Det er som regel noget i stil med at ”Fra nu af vil jeg”…

• Aldrig mere spise sukker (overhovedet)
• Træne i fitness-center 3 gange om ugen i mindst 1 time hver gang
• Ikke drikke alkohol overhovedet (ikke engang et enkelt glas rødvin)
• Meditere mindst ½ time hver eneste dag
• Holde op med at spise slik (helt op!)
• Visualisere mine ønsker i 20 minutter om dagen 7 dage om ugen!

Intentionerne er jo gode nok, men hvor længe holder de nye ”vaner”?

Tja, hvis du er lige som mig, så holder de som regel ikke ret længe. Og slet ikke længe nok til at de nåede at blive til nye vaner!

Det er der faktisk en ganske god grund til!

Vores hjerne er nemlig indrettet til at beskytte os mod trusler og farer, og den opfatter forandringer som en trussel!!!

Så når vi pludselig indfører en drastisk ændring, går hjernen i alarmberedskab.

Det indebærer desværre bl.a., at den lukker ned for de ressourcer, vi har brug for til at skabe forandringer og nye vaner!

I stedet skal vi nu til at overvinde en masse ekstra modstand!

Og derfor er det meget, meget svært at indføre store forandringer, for hjernen ”modarbejder” os simpelthen!

Og det er derfor Kaizen-metoden er så smart!!

Den skaber nemlig forandringer med så små skridt i starten, at hjernen ikke ”opdager” det! Derfor opstår der ingen modstand. Og vi har fuld rådighed over alle de funktioner, som kan hjælpe os.

Ganske smart, ikke?

Jeg har nu selv afprøvet metoden i praksis i 30 dage, og jeg er total overbevist :-)

Jeg har længe gerne villet i gang med at løbe igen, men efter at jeg faldt på en løbetur for nogen tid siden og slog mine bare knæ på asfalten, har jeg ikke kunnet tage mig sammen.

Så mit Kaizen-eksperiment var at komme i gang med at løbe.

Med denne metode gælder det jo om at starte virkelig småt; så småt, at enhver modstand er væk!

Så jeg lagde ud med at løbe 1 minut den første dag!

Næste dag lagde jeg 30 sekunder til og løb altså 1½ minut!

Og sådan fortsatte jeg med at løbe hver dag og lægge 30 sekunder til.

Indtil det blev for hårdt at løbe hver dag. Så løb jeg i stedet hver anden dag og tilføjede 1 minut pr gang.

Og ja, jeg indrømmer gerne at det lyder temmelig latterligt (og nærmest ligegyldigt) at løbe 1½ minut!

Men det er fuldstændig lige meget, for det virker!!!

De mange små skridt bliver lige så stille til større skridt.

Og i går, som var dag 30 i mit eksperiment, løb jeg 15 minutter. Let og ubesværet! Og jeg nød det!!!

Det har været utrolig let at udføre min daglige øvelse. Jeg har bare gjort det! Og der har overhovedet ikke været nogen modstand. Jeg har ikke en eneste gang overvejet at lade være. For opgaven har hele tiden føltes så utrolig overkommelig!!

Og det er det, som er fidusen ved Kaizen-metoden; Det er let og overskueligt, så der er ingen modstand.

Og nu, efter 30 dage, kan jeg tydeligt mærke, at jeg har indført en ny vane; nemlig at løbe hver anden dag. Jeg forventer at det nu vil være let at fortsætte med at løbe hver anden dag, og at det vil være let at øge distancen :-)

Og jeg har på fornemmelsen, at det ikke bliver sidste gang jeg indfører nye vaner med små Kaizen-skridt!

6 kommentarer:

  1. Tak for et godt indlæg Pernille. Jeg kan mærke, at det er rigtigt og jeg vil studere Kaizen metoden nærmere! :)

    Og god løbetur!

    SvarSlet
  2. Der er skrevet mange bøger om Kaizen-metoden, Megan, og jeg vil tro der også er en del at finde på Internettet.

    Jeg håber du får glæde af metoden :-)

    kh Pernille

    SvarSlet
  3. Dejligt at læse at du fik glæde af Kaizen metoden Pernille, (skynd dig langsomt), som et ordsprog siger, jeg er også overbevist om at det er en lærerig metode, husk på små børn spiser også mere når der er lidt på skeen af gangen.
    i kærlige tanker, god Tirsdag.

    SvarSlet
  4. Fantastisk metode, den vil jeg indføre i dele af mit liv, det er sjovt som man kan se sig blind på tidligere vaner der ikke duer, og så få serveret en ny når man tænker . Der er en anden måde..

    SvarSlet
  5. Hej Pernille.
    Dejligt at få genopfrisket gammel viden! Tak for det!
    Metoden har jeg i mange år rådet klienter til med deres hvalpe, og aldrig har jeg tænkt at overføre det til mig selv og mine nuværende klienter :D Tak for det!
    Mange hilsner Sana Sofia

    SvarSlet
  6. Ja det er interessant som vi ofte har de gode værktøjer tæt på, uden at det er gået op for os, at vi også kan bruge dem selv!

    Det lyder som en god ide at bruge metoden til hvalpe også.

    Tak for din kommentar, Sana

    SvarSlet