Giv slip på modstanden

De store udfordringer jeg skrev om i det foregående indlæg har fundet en løsning, så der kom champagne på bordet hjemme hos os i går aftes :-)

Og den sidste uges strabadser lærte mig en meget vigtig lektie: det er nødvendigt at acceptere livet som det er lige nu og her, uanset hvordan det ser ud, og uanset hvor ubehagelige nogle af ingredienserne føles, før det kan blive anderledes.

Så længe man kæmper imod, kan tingene ikke blive bedre. Man er nødt til at acceptere omstændighederne som de er lige nu og her. Man er nødt til at være villig til at tage konsekvenserne, uanset hvor ubehagelige de forekommer. Man er nødt til at give slip og holde op med at kæmpe imod. Man er nødt til at nå frem til, at tingene er OK som de er nu – før de kan blive bedre.

Og jeg skal være den første til at indrømme, at det er forbandet svært at gøre i praksis!!!!

Men det jeg oplevede var, at efter at have kæmpet imod i dagevis og følelsemæssigt haft det elendigt, nåede jeg til sidst dertil, hvor jeg ikke orkede mere og var klar til at opgive det hele og tage konsekvenserne, uanset hvad de måtte være. Det betød ikke, at jeg ikke stadig kæmpede med næb og kløer for at finde løsninger, men det betød at jeg opgav modstanden mod, hvad der kunne risikere at ske.

Jeg vil lige tilføje, at jeg slet ikke kunne overskue alle de mulige konsekvenser – men jeg accepterede dem og var villig til at tage dem, hvis det blev nødvendigt. Og det medførte øjeblikkelig en ændring i mine følelser. Det bragte simpelthen så stor en lettelse, at jeg næsten ikke kan beskrive det. Jeg havde kæmpet så hårdt imod og haft det så dårligt. Og lige med et kom jeg til at føle mig så meget bedre tilpas – lettelse er en så meget rarere følelse end desperation og frustration!!!

Og på magisk vis fandt udfordringerne derefter gode løsninger i løbet af ganske få dage.

Der er ingen tvivl i mit sind om, at så længe jeg kæmpede så hårdt imod, kunne der ikke komme en løsning.

Der er heller ingen tvivl i mit sind om, at der er en direkte sammenhæng mellem det, at jeg gav slip og accepterede situationen og dens mulige konsekvenser (og dermed følte mig bedre tilpas uanset omstændighederne), og så det, at der kom en god løsning.