Men vores hund ved det ikke!!!!
Vi har en herlig hund. Den hedder Felix og er en såkaldt Parson Russell terrier på 1½ år.
Vi bor tæt på et grønt område med mange egern. Hver gang hunden får øje på et egern, forsøger den at fange det. Sådan nogle egern har det jo med at befinde sig oppe i træerne det meste af tiden, og det medfører gang på gang, at hunden stormer hen til træet og giver sig til at hoppe op ad stammen, samtidig med at den gøer ivrigt.
Den hopper simpelthen op ad stammen gang på gang, og den kan hoppe utrolig højt. Det virker nærmest som om den har fjedre under poterne og jeg morer mig højlydt hver gang det sker.
Mange gange, mens hunden har hoppet og hoppet, har jeg tænkt, at hunde jo ikke kan klatre i træer, men at det virker som om vores hund ikke ved det. Ofte har jeg tænkt på, at det minder om loven om tiltrækning – hvis vi tror at noget ikke kan lade sig gøre, får vi ret. Men hvis vi tror nok på, at noget kan lade sig gøre, selv om det synes umuligt, får vi også ret! Og jeg har ofte tænkt, at det ikke skulle undre mig om det en dag ville lykkes for hunden at komme op i træet!
I går var min 10-årige datter ude at gå tur med hunden. Pludselig ringede min telefon; det var min datter, som sagde: ”mor, du bliver nød til at komme, for Felix sidder oppe i et træ og kan ikke komme ned igen”.
Der ligger en del fældede træer i området for tiden, og hunden kan godt springe op på sådan en væltet træstamme og bevæge sig lidt ud på de større grene, så jeg spurgte lidt ind til situationen. Men min datter blev ved med at fastholde, at hunden var løbet efter et egern nede på græsset og fortsat op i et træ efter egernet, og nu kunne den altså ikke komme ned igen!
Jeg sprang op på cyklen og susede ned til det sted, hun havde angivet og dér så jeg det mest utrolige syn – min datter stod ved et stort træ og ventede på mig og et godt stykke over hendes hoved sad vores hund – oppe i træet!!!
Jeg var måske nok lidt tarvelig, da jeg på vej hen til hende rev mobiltelefonen op af baglommen og sagde til hende, at det her måtte jeg altså lige have et billede af! – Så jeg kunne godt forstå at hun sagde ”ih altså mor!”
Og jeg kunne da også godt høre, at hunden peb noget – men det er altså ikke hver dag man ser en hund højt oppe i et træ!!!!
Jeg spurgte hende, om hun på nogen måde havde hjulpet hunden med at komme det første stykke op i træet, men hun bedyrede sin uskyld og fortalte igen, at hunden havde jagtet et egern og da egernet sprang op i træet sprang hunden efter, og den stoppede først, da den var nået helt derop, hvor den nu sad.
Da jeg stod ved træet, på tæer, og strakte armene så højt op jeg kunne, kunne jeg ikke nå hunden! Jeg er 173 cm høj, så hunden må have siddet mindst 2-2½ m oppe i træet! – det så altså helt utroligt ud – jeg gad vide om der er lidt kat i den!
Bemærk at min datter står på en bakke og træet bag hende står et stykke nede ad skråningen, så hunden er endnu højere oppe i træet end det umiddelbart ser ud til!
Både hund og datter var straks ved godt mod igen og ønskede at fortsætte deres tur, mens jeg cyklede hjem igen.
Og jeg fryder mig nu over, at selv om det ikke kan lade sig gøre, har jeg altså en hund, der kan klatre i træer!
Det jeg nu går og funderer over er, om jeg har haft en finger med i spillet. Har mine muntre tanker gang på gang om, at det nok en dag ville lykkes hunden at komme op i et træ, gjort dette muligt? Har jeg tiltrukket dette?
Opslag
Sikken vild historie, jeg kan godt forstå du var nød til at tage et billed, ellers var der ikke mange der ville have troet dig. Forårshilsner fra Fejø hvor det kun er børn og katte der kravler i træer! Tilgengæl kan vores kat gå for en jagthund i en snæver vending.
SvarSletJa det er en vild historie, ikke? Jeg morer mig stadig over den. Og min datter har tilgivet mig, at jeg først tog et par billeder, før jeg hjalp hunden ned - hun synes også det er sjovt at kunne se det igen :-)
SvarSletTak fordi du læste med Marina og især fordi du kommenterede :-)