Hvis man ønsker at tabe sig, er det som regel fordi man er utilfreds med sin krop og sit udseende. Jo mere utilfreds man er, jo sværere er det at tabe sig. Desværre!
Hver gang man ser sig selv i spejlet og ærgrer sig, er man samtidig i gang med at tiltrække mere at ærgre sig over. Hver gang man taler nedsættende om sig selv og sine for mange kg, er man i gang med at tiltrække flere kg. Sådan virker loven om tiltrækning; det man giver sin opmærksomhed, får man mere af, uanset om det er positivt eller negativt.
Jamen hvad skal man så gøre, hvis man ønsker at ændre på sin vægt?
Det er med vægttab som med alt andet – man er nødt til først at finde fred med situationen, som den er nu og her. Det betyder rent faktisk, at man er nødt til at finde en måde at sætte pris på sin krop som den er nu, før man kan gøre sig håb om at ændre på den og holde det. Og det er ikke ligefrem let, hvis man er utilfreds med det, man ser, hver gang man kigger i spejlet!
Men hvis man kigger godt efter, er der jo som regel alligevel noget, man er tilfreds med, og måske ligefrem sætter pris på. Måske har man smukke øjne eller en smuk mund. Måske har man et flot fyldigt hår, velformede ben, smukke ankler eller lange slanke fingre. Måske har man velformede ører, blød hud, flotte øjenbryn, pæne negle, en flot hals eller en velformet bagdel.
Og så er der en masse automatiske kropsfunktioner, som vi som regel ikke tænker så meget over, men som det er let at værdsætte, hvis man leder efter noget at sætte pris på. Tænk bare på, hvordan vores hjerte helt af sig selv slår lige som det skal og sender blod og ilt rundt i hele kroppen, selv når vi sover. Og hvordan vi trækker vejret helt automatisk. Og vores tarmsystem fordøjer alt det vi spiser og drikker, optager næringen og skiller sig af med resten.
Og uanset om vi synes vores øjne er smukke eller grimme, er det da mageløst, at vi kan se. Og uanset størrelsen og formen på vores næse, er det også ret fantastisk, at vi kan dufte. For slet ikke at tale om at vi kan smage – chokolade, og solmodne jordbær, tænk hvis vi ikke kunne smage dem!
Jo mere vi kan finde på at værdsætte ved vores krop, jo mere kommer vi til at holde af den. Og jo mere vi holder af vores krop, jo nemmere bliver det at tabe sig og holde det!
Mørke med funklende stjerner.
1 dag siden
Jeg glæder mig meget til af følge med i processen Pernille, det er intet mindre end fantastisk hvis man ved tankens kraft kan helbrede og bevare en god" slank" krop,( har du forøvrigt læst mit indlæg om Viktor Franl), ellers er det rigtigt, man skal rose sin krop, og som du er inde på, der er altid et og andet ved ens krop der er værd at fokusere på.
SvarSletGod dag.
Michael
JEg må indrømme at jeg også finder det yderst tillokkende, hvis vi ved at tilpasse vores tanker kan gøre det nemmere at bevare/opnå den krop, vi drømmer om, Michael.
SvarSletJeg forestiller mig noget i retning af, at når vi holder op med at tænke negative og begrænsende tanker, som "forhindre" eller "besværliggøre" den naturlige process (hvad den så end går ud på), bliver der plads til noget andet - måske en lyst til at justere lidt på spisevanerne, måske en lyst til at røre sig mere. Måske ændrer forbrændingen sig helt af sig selv til turbo-niveau.
Jeg er åben for at alt er muligt og jeg tror egentlig den eneste begrænsing er vores egen fantasi og vores egne tanker :-)
Og nu glæder jeg mig til at læse dit indlæg om Victor Frankl!
SOm altid tak for din kloge og varme kommentar :-)