Jeg tror fuldt og fast på, at vores tanker ikke alene har indflydelse på, hvad vi kommer til at opleve, men har afgørende betydning for, hvad der sker i vores liv.
Jeg tror vores tanker skaber vores virkelighed.
Derfor er det så utroligt vigtigt at give så lidt opmærksomhed til det vi ikke synes om, ikke bryder os om og ikke ønsker at have i vores liv. Og med at give opmærksomhed mener jeg tænke på og tale om.
Desværre lever vi i en tid hvor det betragtes som normalt og naturligt at brokke sig over småt som stort, bekymre sig om fremtiden og ærgre sig over det der er sket i fortiden, uanset om det er for 2 min. siden eller for 10 år siden.
Hvis man taler om positive ting, ser det gode i det der er sket tidligere og har positive forventninger til fremtidige begivenheder, bliver man ofte stemplet som naiv og urealistisk!
Men hvis vores tanker har afgørende betydning for, hvad der sker i vores liv, indebærer det, at hver gang vi tænker på og taler om brok, bekymring og ærgrelse, er vi i gang med at tiltrække mere af det ind i vores liv!
Og hver gang vi tænker på og taler om gode erfaringer, de ting, mennesker og oplevelser vi glæder os over at have i vores liv, og alt det gode vi ser frem til og forventer vil ske fremover, er vi i gang med at tiltrække mere af det ind i vores liv!
De fleste tror, at tanker kommer automatisk og ikke er noget vi har indflydelse på. Og det er også rigtigt, at en meget stor del af vores tanker dukker op automatisk. Men vi har altid evnen og magten til at ændre på vores tanker. Ingen andre bestemmer over vores tanker.
Hvis vi i årevis har være vant til at give brok, bekymring og ærgrelse meget plads i vores tanker, er det det, der dukker op automatisk igen og igen. Men det kan vi ændre på. Lidt efter lidt. Med tålmodighed og små skridt.
I starten er vi nød til at tvinge vores tanker i en mere positiv retning. Så i første omgang er udfordringen overhovedet at blive klar over, at vi tænker negative tanker. Men hvis vi begynder at være opmærksomme på det, vil vi oftere og oftere opdage det, når det sker.
Og så gælder det om ikke straks at slå sig selv oven i hovedet og fortælle os selv, at vi burde tænke anderledes. For vi gør jo bare det, vi har trænet os selv til i årevis. I stedet skal vi rose os selv for overhovedet at have opdaget det. For vi er nødt til at opdage det, før vi kan ændre det.
Hver gang vi bliver opmærksomme på, at vi er i gang med brok, bekymring og ærgrelse, kan vi helt bevidst vælge at tænke på noget andet. Eller tale om noget andet. I starten føles det svært, uvant, unarturlig og unormalt. Det er helt OK. Hen ad vejen bliver det nemmere og kommer til at føles naturligt og normalt. Og jo mere vi øver os, jo lettere bliver det, og efterhånden bliver det de positive tanker der dukker op naturligt og automatisk.
Nogle gange er det muligt at tænke noget positivt om det/den, man lige har været negativ over. Andre gange er det alt for svært, og så kan man i stedet vælge at tænke på noget helt andet.
Når man beskæftiger sig med brok, bekymring og ærgrelse, føler man sig dårligt tilpas. Måske føles det godt at brokke sig sammen med andre, fordi det føles godt at være fælles om noget, men det man brokker sig over kan aldrig få en til at føle sig godt tilpas. Og man er som tidligere nævnt altså også i gang med at tiltrække mere af det.
Når man beskæftiger sig med gode erfaringer, positive oplevelser, de ting man sætter pris på hos andre og har positive forventninger til fremtiden, føler man sig godt tilpas. Det føles også godt at dele dette med andre. Og man er i gang med at tiltrække mere godt.
Jeg ved godt hvad jeg vælger :-)
Mørke med funklende stjerner.
1 dag siden
Det er så sandt så sandt Pernille, sidder der en flok og brokker sig over dette eller hint og en pludselig siger, - helt ærligt, er det nu så slemt som i vil gøre det ti- glor de andre på vedkommende som om vedkommende ikke var helt normal.
SvarSletDet ligger så indgroet i de fleste mennesker at tænke og tale negativt, det er en proces der kræver nytænkning, helt og holdent og måske også på bekostning af enkelte venskaber, så der er rigeligt at tage fat på.
God dag til dig Pernille.
Du har helt ret, Michael, det kræver nytænkning og nye vaner. Og prisen kan godt være venskaber -det har jeg i hvert fald selv oplevet.
SvarSletAlle kan have brug for at tale om noget de er utilfredse med/kede af/sårede over osv., også jeg. Det hjælper nogle gange at sige tingene højt. At få luft.
Men jeg har det meget svært i dag med at deltage i brok som bare er "for brokkens skyld". Fordi vi er vant til at brokke os sammen. Fordi vi har vænnet os til at brokke os over vores partner, vores kollega, vores chef eller vores liv!
Jeg føler mig helt dårligt tilpas hvis jeg deltager i brok og mit hoved bliver fyldt med tanker om alt det dårlige vi er i gang med at tiltrække mere af allesammen. Og det gør mig trist.
Så jeg deltager bevidst så lidt i brok som muligt. Og det har betydet at nogle venskaber er gledet ud i sandet. Men den risiko er der jo altid, når man udvikler sig.
Heldigvis er der også kommet nye dejlige venskaber til :-)