tirsdag den 6. december 2011

Sådan får du den jul du drømmer om

Er du træt af julen allerede den 1. december? Gruer du for juleræs og julestress? Ville du ønske julen var anderledes? Med mere glæde, nydelse og overskud?

Hvis du gør som du plejer, bliver resultatet som det plejer!

Så STOP klagesangen og brokkeriet og de negative forventninger (du tiltrækker blot mere af det, du ikke ønsker).

Forestil dig at alt er muligt, der er ingen begrænsninger, ingen forpligtelser, ingen ”vi plejer” og ”man bør” – hvordan ser din ønskejul ud? Hvordan skal din julemåneden være for at du virkelig kan nyde den, og hvordan er din drømme-juleaften?

Skriv det ned, punkt for punkt for punkt…. – lav en lang liste, og tilføj mere hen ad vejen.

Listen skal være i nutid (fx: jeg nyder at købe årets julegaver) og positiv (dvs. punkterne må ikke indeholde ikke).

Læs listen igennem dagligt og se det for dig/ føl det, som om det allerede er sådan - og glæd dig så til en jul, der er meget mere dig.

Det er ikke sikkert, det hele går i opfyldelse allerede i år, men jo mere du giver din opmærksomhed til det, du gerne vil have, jo mere må det nødvendigvis bliver sådan, for sådan virker loven om tiltrækning :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar