lørdag den 13. februar 2010

Hvad gør dig glad?

Da jeg for et par dage siden var ude og holde foredrag om livsglæde, bad jeg deltagerne om at lukke øjnene og tænke på 10 ting, der gør dem glade. Bagefter bad jeg nogle af dem om at fortælle, hvad de havde tænkt på.

Jeg elsker at lave denne øvelse, for det viser sig hver eneste gang, at det de fleste har tænkt på er ting som:
  • En smuk solopgang
  • At danse
  • At være ude i naturen
  • At læse
  • At være sammen med gode venner
  • At være ved vandet
  • Kæledyr
  • Musik
  • Bare tæer i sandet
Vi tror ofte, at der først er nogle store ting i vores liv, der skal ændre sig, som fx nyt job, en (ny) kæreste, tabe 5½ kg eller flere penge, før vi kan blive glade.

Men der er masser af små banale hverdagsting, som gør os glade og som vi uden videre kan gøre! Udfordringen er at få øje på dem og at prioritere dem så højt, at vi også får gjort dem!

Derfor er det en rigtig god idé lige nu med det samme at bruge bare et eller to minutter på at tænke over, hvad der gør dig glad!

Skriv svarene ned på en liste og gør mindst en af tingene hver dag!

God fornøjelse!

4 kommentarer:

  1. Hvor har du dog ret! Det er et af de store problemer i dagens ræs.
    Det handler ikke bare om at se de små/store glæder. Det handler også om at være til stede der, hvor man befinder sig. At leve i nuet. Og det er det rigtig svære. Men det kan læres.... bare se på børnene. Det er jo det de gør.

    Jeg øver mig hver dag.

    Tak for dine kloge ord.

    Kærlige tanker
    Kate

    SvarSlet
  2. Du har helt ret, Kate, det er også meget vigtig at være tilstede lige her og nu, uden at bekymre sig om i morgen eller ærgre sig over i går. Og ja, børn er eksperter i at fordybe sig og være helt opslugt af det, der foregår lige nu.

    Desværre er det en evne som vi tilsyneladende mister mere og mere jo større vi bliver. Heldigvis kan den genoptrænes :-)

    SvarSlet
  3. Det er en af de helt store glæder jeg har lært mig selv med hensyn til personlig udvikling, selvom det engang imellem kan være dejligt af forkæle sig selv materielt, så har jeg for længst lært at sætte pris på de små glæder, det være sig naturen, min dejlige kone og børn, den øvrige familie og venner, samt og ikke mindst den konstante glæde som selvudviklingen yder.

    SvarSlet
  4. Tak for en dejlig kommentar, Michael. Det gør mig altid glad at høre fra mennesker, som sætter pris på de små glæder og på de mennesker, de har i deres liv :-)

    SvarSlet