Efter nogle temmelig pressede uger fysisk såvel som mentalt, var jeg ude og holde et 2-timers foredrag for 35 personer torsdag aften. Pga vejret tog det mig over 2 timer at komme hjem, så det blev meget sent før jeg kom i seng. Næste morgen kl. 8.00 var der fælles-morgenmad for forældre og elever i min 10-årige datters klasse, så jeg stod op allerede kl 6.20 for at bage boller; for min dejlige datter ville sååå gerne have nybagte boller med!
Da jeg endelig satte mig ved computeren ved 10-tiden for at gå i gang med dagens opgaver, følte jeg mig temmelig flad!
Egentlig var det sådan en lettelse for første gang i ugevis ikke at have en skarp deadline foran mig. Til gengæld havde jeg en laaang to-do-liste med alle de ting, jeg havde skubbet foran mig i ugevis pga tidsnød. Flere af opgaverne på to-do-listen var vigtige og hastede også temmelig meget, så jeg ville gerne nå så mange af dem som muligt i dagens løb!
Men det forhindrede mig nu ikke i at gå i gang med noget, som slet ikke stod på listen. Jeg begyndte nemlig at rydde op i mine ”favoritter” i Windows. Omdøbte en fane, flyttede links fra en fane til en anden, slettede links, tilføjede links, sorterede links alfabetisk, osv., osv.
Jeg kan ikke huske, hvad der fik mig til at begynde på det, jeg blev blot pludselig bevidst om, at jeg var godt i gang med det. Og at det føltes utrolig godt. Det føltes rent faktisk som det eneste, jeg havde lyst til! Der var noget beroligende, tilfredsstillende og samtidig meget overskueligt ved at bringe orden og system i mit favorit-rod.
Tidligere ville jeg i sådan en situation være stoppet, så snart jeg blev opmærksom på, at jeg var i gang med at lave noget andet end det jeg ”burde”. Og så ville jeg have tvunget mig selv til at gå i gang med noget fra to-do-listen. Og jeg ville sikkert også have skældt mig selv ud over sådan at sidde og spilde tiden. Eller over ikke at være fokuseret og målrettet nok. Jeg skulle helt sikkert nok have fundet på noget at være utilfreds med mig selv over!
Men heldigvis er jeg blevet meget klogere. Så jeg fortsatte med det, jeg var i gang med. Endda med rigtig god samvittighed! Jeg vidste nemlig, at når det føltes så godt at rydde op i mine favoritter, var det fordi det var lige præcis det jeg havde brug for lige nu! Jeg brugte adskillige timer på det. Og jeg nød hvert sekund af det. Og undervejs kom jeg lige så stille til at føle mig bedre og bedre tilpas. Mindre udkørt og mere overskud. Det var den rene terapi!
Det skete flere gange undervejs, at jeg pludselig kom i tanke om et eller andet vigtigt, jeg skulle huske at gøre, som fx at sende en mail til AOF med en tilbagemelding om hvordan foredraget aftenen før var gået. Hver gang det skete, gjorde jeg det med det samme. Det tog mig næsten ingen tid og bagefter vendte jeg straks tilbage til min favoritoprydning igen.
3 timer senere havde jeg fået helt styr på mine favoritter og jeg nød den tilfredsstillende følelse det gav mig. Og samtidig følte jeg mig nu helt klar til at gå i gang med to-do-listen. Da jeg kiggede listen igennem opdagede jeg til min store overraskelse, at jeg allerede havde lavet en del af tingene i løbet af de sidste 3 timer. Uden rigtig at bemærke det. Med et minimum af indsats og yderst tilfredsstillende resultat!
Hvis jeg havde tvunget mig selv væk fra den opgave, jeg havde så meget lyst til at lave, og tvunget mig selv til at gå i gang med noget fra to-do-listen, havde jeg næppe nået mere. Måske havde jeg endda nået mindre. Og det havde sandsynligvis føltes hårdt, surt, kedeligt og utilfredsstillende.
Jeg var helt klar over hele vejen igennem, at favorit-oprydningen var det som man kalder ”inspireret handling”. Inspireret handling adskiller sig ofte væsentlig fra det vi normalt forstår ved ”handling”.
Traditionel handling bringer os nogle gange det, vi gerne vil opnå. Men ikke altid. Og ofte føles det ikke særlig godt at udføre.
Inspireret handling derimod bringer os altid det vi gerne vil opnå. Ofte både hurtigere, nemmere og med mere nydelse. Inspireret handling ligner nogle gange traditionel handling. Andre gange ligner det alt mulig andet. Det ser nogle gange ud som en omvej, men ofte viser det sig at være en genvej.
Sjovt nok ved vi altid selv, hvad vi har brug for til hver en tid. Vi har bare lært ikke at lytte til det!
Mørke med funklende stjerner.
22 timer siden
Jeg er overbevist om at vi i vores ikke fysiske tilstand tog plads i vores fysiske krop, for at inspirerer andre og selv lade os inspirere, jeg bliver så inspireret hvergang jeg læser dine indlæg Pernille, for det er jo som Loven om Tiltrækning nu een gang foreskriver, vi skal tillade vores ønsker at komme til os, og vi skal forene os med vores indre, som du øjensynligt har haft gjort i processen med din oprydning, uden at du i starten var fuldt ud bevidst om det, blev du mere og mere grebet af stemningen med dit forehavende, og det viste sig til sidst at du fik gjort et stykke af det arbejde du alligevel skulle have lavet, det må have været dit indre der anviste dig vejen.
SvarSletGod aften til dig og dine og klem herfra.
Vi skal tillade vores ønsker at komme til os og vi skal forene os med vores indre - Michael, du har den skønneste måder at skære igennem tingene på og uddrage essensen, så den bliver lige til at forstå :-)
SvarSletDet glæder mig meget at du bliver inspireret af mine indlæg, for at inspirere andre er en af mine allerhøjeste værdier :-)
Tak fordi du læser med og kommenterer så flittigt!