Så længe vi blot bliver ved med at nære bekymringen, har den en tilbøjelighed til at vokse sig større og større og kan nå uanede højder. Helt ude af dimensioner. Men fordi det foregår ubevidst, kan vi ikke styre det. Kun lade os pine og plage af det.
Når vi svarer på spørgsmålet: ”hvad er det værste, der kan ske?”, giver vi os selv mulighed for at forholde os til bekymringen på et bevidst plan.
Meget tit viser det sig, at det der ubevidst forekom os at være et stort, stygt og farligt monster, bare er en lille snerrende kat, når den kommer frem i lyset. Ikke nær så slem, som den føltes lige før. Og måske ikke engang værd at bekymre sig særlig meget over.
Balance i tankerne
Men hvorfor forestiller vi os egentlig næsten altid kun, hvor galt det kan gå. Hvorfor spørger vi kun om, hvad det værste er, der kan ske?
Hvad ville der mon ske, hvis vi også prøvede at forestille os, hvor godt det kan gå. Hvilke svar ville vi mon få, hvis vi spurgte os selv: ”hvad er det bedste, der kan ske?”
Det ville da give lidt bedre balance i tankerne, ikke?
Opslag
Glimrende pointe Pernille, men det tror jeg stadigvæk er et levn fra fortiden, om at hvis vi ikke opførte os ordentligt ville der ske os en masse mindre godt, så vores fokus dermed blev rettet på det værste der ville kunne ske os.
SvarSletMen skeen er heldigvis på vej over i den anden hånd hos mange mennesker, og skaber dermed en bedre balance, hvilket er en fornøjelse at overvære.
Rigtig god weekend.
Ja, jeg fornemmer også at vi er på vej mod en bedre balance, Michael, og det føles godt :-)
SvarSletNetop at turde stille sig selv det spørgsmål: Hvad er det værste der kan ske - er min erfaring, at bare i det øjeblik man stiller sig det - tager det faktisk luften ud af den evt. bekymringen - det er en af de sætninger jeg meget tidlig har givet mine børn med her i livet :-)
SvarSletRuna, du lyder som en klog og vis mor :-)
SvarSletOg du har helt ret i, at bare det at stille spørgsmålet, tager luften ud af bekymringen.
Jeg kommer nogle gange til at grine, når jeg stiller mig selv spørgsmålet, fordi det går op for mig, at verden næppe vil gå under, sådan som jeg troede inden jeg stillede spørgsmålet! Det er ganske befriende!
Wau! Er du virkelig fyldt med så negative tanker det meste af tiden? Det er virkelig synd for dig. Jeg håber, at du kommer over det.
SvarSletJeg ved ikke, om du har gået eller går til psykolog. Hvis ikke vil jeg varmt anbefale det.
Mennesker omkring mig og mig selv flyder over af positive tanker, det er meget sjældent og kortvarigt, at vi har så negative tanker som du tilsyneladende har, at dømme ud fra dit indlæg.
Håber du kommer over det. Ha' det godt!
Tak for din meget venlige og omsorgsfulde kommentar James :-)
SvarSletJeg kan berolige dig med, at jeg sjældent er fyldt med negative tanker, selv om mit indlæg måske får det til at lyde sådan.
Tak fordi du læste med og tog dig tid til at kommentere :-)