Jeg bliver aldrig syg (ha!)

“Jeg bliver aldrig syg”, gentog jeg igen og igen sidste lørdag, da jeg var med til at fejre en dejlig venindes runde fødselsdag og jeg ikke havde det helt godt.

Og det er rigtig nok, at det efterhånden er så mange år siden jeg har været syg, at jeg dårlig kan huske det. Men som eftermiddagen og aftenen skred frem fik jeg det værre og værre, og mellem hovedretten og desserten måtte jeg trække mig tilbage, tage en taxa hjem og gå på hovedet i seng. Og blive i sengen de næste 5-6 dage med høj feber, drønende hovedpine, hoste, osv.

I ugens løb blev jeg mindet om nogle væsentlige ting; her er de 3 vigtigste:

Reminder # 1 – Husk at værdsætte og nyde de enkle ting i livet

Mens jeg var syg blev jeg mindet om, hvor meget jeg bare tager for givet hver eneste dag. Det er faktisk ret fantastisk at vågne op hver morgen i en behagelig seng og føle sig godt tilpas, at have en krop som bare gør alt hvad man beder den om, at kunne gå og hoppe og danse osv., at kunne spise, tygge og smage maden, osv., osv.

Mens jeg havde feber kunne jeg ikke noget af det, som jeg plejer. Der kunne gå over en halv time fra jeg tænkte på, at jeg var tørstig, til jeg kunne tage mig sammen til at løfte armen op til det vandglas, der stod lige ved siden af sengen, for at drikke en enkelt mundfuld.

Jeg spiste ikke noget de første par dage jeg var syg. Da jeg blev sulten på tredjedagen og min dejlige mand gav mig en enkelt frikadelle, 2 små kartofler og lidt sovs på en bakke, var det eneste jeg kunne smage salt!! Hold da op hvor jeg nød det et par dage senere, da jeg igen kunne spise normalt og smage alle nuancerne :)

Reminder # 2 – Jeg er bagud og hvad så!

Så snart jeg begyndte at føle mig lidt bedre tilpas, begyndte jeg også at tænke over, hvor langt jeg nu var bagud arbejdsmæssigt og hvordan jeg dog skulle indhente det forsømte!

Men så begyndte jeg at undre mig over, hvorfor jeg egentlig kun følte mig bagud arbejdsmæssigt? Jeg havde jo fx overhovedet ikke talt med min dejlige mand i 4 dage, bortset fra når han et par gange om dagen spurgte om jeg ville have en kop te. Hvorfor følte jeg mig ikke bagud i mit forhold til den mand, jeg elsker?

Og i 4 dage havde jeg ikke haft andet med min skønne 10-årige datter at gøre end de par gange hun var kommet med et frisk glas vand eller havde sat sig på sengekanten og holdt mig i hånden et øjeblik. Jeg var da helt sikkert også meget bagud i mit forhold til hende!

Og så var der jo også mit forhold til en masse andre mennesker og mit forhold til mig selv!

Så jeg blev husket på, at der er andet end arbejdet, som er vigtigt i mit liv! Og jeg holdt op med at bekymre mig, accepterede at jeg er bagud og forestillede mig i stedet at det ville være let at indhente det forsømte på alle områder af mit liv :)

Reminder # 3 – Jeg havde ikke kontrol over mine tanker og det føltes meget ubehageligt

Det værste jeg oplevede, mens jeg var syg, var at jeg i 2 hele dage overhovedet ikke havde det mindste styr over mine tanker. Det var en meget underlig oplevelse og det føltes meget ubehageligt. Ikke fordi tankerne var spor ubehagelige, men jeg har bare vænnet mig så meget til at have kontrol over mine tanker, at det var helt uvant og ubehageligt.

Jeg er normalt meget bevidst om mine tanker. Jeg er jo overbevist om, at det jeg giver min opmærksomhed, får jeg mere af i mit liv, så jeg styrer helt bevidst mine tanker væk fra det, jeg ikke bryder mig om og hen i retning af noget, jeg hellere vil have. Det har jeg øvet mig så meget på, at det nu er helt naturligt for mig. Og derfor var det overraskende ubehageligt, pludselig igen ikke at have kontrol over tankerne. Godt det kun varede 2 dage ;-)